
Dagen igår var bestemt hård og ikke rar at komme igennem, vi måtte sige farvel til vores dejlige hund Anton, han blev kun 2 ½ år gammel. Anton havde mange skavanker og vi var jævnlig til dyrlægen med ham, han havde allergi og fik udslet og store sår, vi har prøvet alt men intet hjalp, igår morges var det helt galt, han havde fået et stort sår som igen skulle under behandling, vi havde længe snakket om hvad vi skulle stille op, for han led og kløede sig fuldstændig til blods, dyrlægen gav os hver gang piller, men da de kun virkede i de 14 dage han skulle have dem, hjalp det jo ham ikke i længden. Så vi tog beslutningen igår..... en hård beslutning, og er da også i tvivl om det er det rigtige vi har gjort. Vi vil savne ham..... og sidder så igen og tuder.
Drøm sødt Anton