Viser opslag med etiketten Børnene/Familien. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Børnene/Familien. Vis alle opslag

søndag den 16. oktober 2011

Sikke en weekend

Vores weekend har stået på 3 fødselsdage, to lørdag og en idag søndag. Da vi kom hjem til middag fra den sidste fødselsdag og fik slappet lidt af, trængte vi til at komme ud og få noget frisk luft efter at have været indedørs i til alle fødselsdage og efter alt den spisen.
Vi tog til Lønstrup som ligger kun 9 km fra hvor vi bor, en rigtig lækker ferieby. Sikke et lækkert vejr vi havde, lidt koldt, men flot og friskt vejr. 
 
Så skal der findes strandskaller




Astrid


Far og søn der har fået øje på noget spændende:)




Dejlig start på ferien:)
Posted by Picasa

onsdag den 26. januar 2011

William 2 år HURRAAA

Idag bliver William 2 år... kl 14.28 helt præcist:)
Imorges stod den på pakker, den ene indeholdt en postmand Per pakke og glæden er jo ikke til at tage fejl af:)



I eftermiddags stod den på gæster til boller og kage og sørme om ikke Mormor havde denne traktor med, så nu må der gerne bliver varmere så vi rigtig kan ud og køre.
Astrid synes også den var fin, hun har vist også lidt næmmere ved at nå pedalerne end William:)



Og så blev der selvfølgelig sunget fødselsdagssang, og vores dreng blev da vist lidt genert.

Posted by Picasa

søndag den 26. december 2010

Vores Jul

Sikke en dejlig juleaftens dag/aften vi havde. Vi hyggede rigtigt med juletv, fik besøg af vores søde nabo, lavede mad, hentede mormor og om eftermiddagen kom selveste julemanden forbi, han rendte forvirret rundt ude i haven, da vi ingen pejs har, var han ikke sikker på hvor han kunne komme ind.:-)



Men ind af terassedøren kom han...



Og så blev der delt gaver ud til de søde børn!!




Inden alle gaverne blev pakket op, fik jeg dette billede af Astrid.
William var slet ikke til at styre, han kunne ikke forstå man ikke bare måtte rive al papiret af gaverne. Til sidst forstod han dog og hjalp i stedet med at ligge pakkerne under træet.


Igår stod den på hyggelig julefrokost, det samme gør den imorgen. Helt i Ikast, så der er nogle timers kørsel og håber på vejene er rimelig farbar. Idag har vi nydt dagen herhjemme, alt legetøjet er kigget igennem og leget med, dette gælder såvel voksne som børn:-)

Håber i alle har nydt julen ligeså meget som os:-)
Posted by Picasa

lørdag den 18. december 2010

Så er juletræet i hus

Idag fik vi hentet juletræ. Må indrømme det var MEGET koldt, der blæste rigtig meget, men til gengæld sneede der.
Imorgen står den på konfekt og bagværk, uhh hvor er det altså hyggeligt i den her juletid....

Og det var godt at have fætter Jonas med, han var god til at slæbe:-)



Må i alle få en hyggelig weekend!
Posted by Picasa

mandag den 13. december 2010

Julebillede 2010

Så er næsten alle julekort sendt ud, dette blev årets julebillede af Astrid og William.
Jeg mangler lige at få et par stykker mere sendt afsted, men er løbet tør for julekort, så i aften er det julekort der skal laves.



Rigtig god uge til alle!
Posted by Picasa

søndag den 28. november 2010

1. søndag i advent


Ja som alle nok ved, så blev det 1. søndag i advent. I år har jeg lavet denne meget enkelte adventskrans med lidt mos, husløg, kugler og bånd. Jeg har valgt at holde den i den røde farve, julen er ikke det samme uden rød:-)





Og sidste weekend var jeg jo til julescrap i Frederikshavn med både julemad og pakkespil. Jeg var den heldige vinder af disse to skønne rensdyr. Nåede selv at få fat i det sidste par i Rema 1000, så nu er jeg den glade ejer af to par:-) De er bare så nuser!!

Rigtig god søndag aften til alle..
Posted by Picasa

onsdag den 27. oktober 2010

Astrid 4 år


I søndags blev Astrid 4 år og det blev fejret med manér. Til kl 10 kom der gæster til boller og kagemand, det samme gjorde der om eftermiddagen, og disse gæster blev også og spiste aftensmad, så der var næsten gæster lige fra vi stod op og til Astrid skulle i seng.
Tirsdag havde vi besøg af alle pigerne fra børnehaven, sikke Astrid glædede sig til de skulle komme og fejre hende. Det blev en rigtig god dag med det store prinsesse tema. Jeg havde dækket et rigtig prinsesse bord og så var de på prinsesse skattejagt, hvor skatten bestod af en godte pose og en prinsesse krone....







En glad pige der skulle puste lys ud:-)

Posted by Picasa

tirsdag den 26. januar 2010

WILLIAM 1 ÅR


Idag fylder William 1 år, kl. 14.28 helt nøjagtig... ja hvor var det nu tiden blev af. Og som mor sidder jeg og tænker tilbage på dagen for 1 år siden, en mærkelig dag som startede med ondt i maven og et rend på toilettet uden lige. Troede det hele var omgangsyge, men ved middages tid kunne jeg da godt mærke veerne begynde og vupti 2 timer senere kom William.


Dette blev kortet til Bølle Bob (det bliver han kaldt nu, istedet for bassen), sjovt som børn altid får øgenavne.
Stemplet med elefanten er fra Hero arts og den er bare så sød, jeg har embosset den. Det andet stempel er fra scrapper.


Motor cyklen var ikke pakket ind, havde det helt dårligt med det, men havde ikke mere papir, men william var jo nok lige glad.


Den skal åbnes...


Så var det godt at storesøster lige kunne træde til ( tjek lige hendes morgenhår ) :-)
Posted by Picasa

fredag den 25. december 2009

JUL JUL JUL

Endelig blev det juleaften. Julegaverne lå under juletræet, stegen var i ovnen og anden på grillen, risalamanden var klar og ja så kom julemanden da også forbi en lille tur.
Vi har i mange uger snakket med Astrid om julemanden der skulle have hendes sutter og så fik hun garanteret en STOR pakke, det eneste hun ønskede sig var en trompet.

HO HO HO.....

Glæden var da heller ikke til at tage fejl af da hun opdagede det var en trompet.


Den er et hit!!!!!




Og så lige et familie billede...
Alt i alt havde vi en fantastisk aften med masser af pakker og god mad hos Brians storebror og familie... og jeg vandt mandelgaven i år!!!!
Og de næste 3 dage står den på julefrokoster og hygge med familien.

Må i have nogle gode juledage!
Posted by Picasa

mandag den 21. december 2009

GOD JUL TIL JER ALLE...


Så blev juletræet hentet..... eller hele 3. I weekenden havde vi mormor med på tur, vi købte juletræ hvor vi plejer, her fælder man selv, og det var der simpelthen bare herligt vejr til i lørdags, solen skinnede i det sne der nu var kommet, rigtig flot vejr.

Brian, William og Astrid med alle juletræerne....

Efter vi havde fået fældet vores juletræ kørte vi til Elverhøj, super hyggeligt sted. Oprindelig en planteskole der ligger i skoven og i November bliver alt forvandlet til jul.
På billedet nedenunder sidder vi og får æbleskiver, under jorden.... Vi sidder i en grotte, her bliver der solgt alt julepynt og så har de dette hyggelige sted hvor der er pejs, her kan man sidde og nyde en æbelskive.


Ellers vil jeg ønske jer alle en

RIGTIG GLÆDELIG JUL!!!!
Posted by Picasa

torsdag den 17. december 2009

Vores dejlige badenisser..


Ja det var så meningen at årets julebillede skulle være dette, af børnene der var i bad, bare for at gøre det lidt anderledes i år. Der var jo lidt styr på dem når de jo sad sammen i badet :-) og så synes de bare det var herligt at have nissehue på i bad, selvfølgelig mest Astrid.

Men det blev alligevel ikke til noget, vi fik i stedet taget et hvor de sidder sammen i sofaen med nogle nisser.
Næste år tror jeg nu alligevel at vi vælger fotograften... Det hele endte meget trælst, William faldt ned fra sofaen og blødte både ud af munden og begge næsebor, jeg havde det så dårligt at jeg selv var lige ved at begynde at græde... Heldigvis var det ingenting alvorligt.


Posted by Picasa

mandag den 14. december 2009

Hygge søndag

I går søndag bagte vi pebernødder og peberkager og hørte julemusik dertil. Astrid gad ikke pebernødderne, det var for kedeligt, så hun bagte kager i form at juletræ, engle, hjerte og stjerne, og de skulle absolut ikke spises, der skulle nemlig laves hul så de kunne komme op at hænge på hendes værelse.



Posted by Picasa

søndag den 25. oktober 2009

Astrid 3 år



Igår blev Astrid hele 3 år, hvor tiden dog flyver afsted, til hende havde jeg lavet et sødt Hello Kitty kort....Vi havde en rigtig dejlig dag, Astrid blev vækket med fødselsdagsang på sengen, en hel anden oplevelse end bare for 1 år siden, dengang forstod hun ikke det helt, men det skal jeg da lige love for hun gjorde igår "kommer gæsterne nu"? - "Hvornår kommer gæsterne"? hørte vi på indtil kl 14 og så kom gæsterne med de længe ventede pakker


I stuen stod der en STOR pakke fra mor og far....spændende!!!!!


Og her se vi så den stolte ejer af den smukkeste prinsesse cykel:-) Tror hun nåede at cykle et par kilometer inden gæsterne kom... indenfor.

Og så stod den på boller, varm cacao, kagemand og is...... Det samme gør den så idag. Idag skal der nemlig også holdes fødselsdag, og tænkt sig, pigen tror jo hun har fødselsdag i 3 dage i træk, for der skal også holdes i børnehaven på mandag, men hun ved jo ikke bedre :-) God søndag til alle.
Posted by Picasa